Advertisements

Brevet Til Dig

Hej Morfar,

Hvordan har du det?

Jeg mener, at det i år er 10 år siden, at du forsvandt fra min verden.

Der er sket så mange ting, siden vi to så hinanden sidst. Så mange ting, jeg ville ønske, du havde været en del af. Så mange ting og oplevelser, jeg ville elske at have delt med dig.

19893749_10211436288316046_1712189925_o

Alle, der var omkring mig, imens du stadigvæk var her, ved, at vi to havde et meget specielt bånd til hinanden. Vi lavede så mange ting sammen. Vi har så mange minder.

Du tog mig ud at rejse, du tog mig med på camping, du tog mig med ud at fiske, skyde og vigtigst af alt – du tog mig med i Zoo. Vi tilbragte så meget tid der, at mor og far siger, at jeg voksede op der. Jeg kan huske nogle ting derfra, men desværre ikke meget mere, end hvad billederne viser mig.

19867088_10211137985819495_1421776589_o

En dag, jeg ikke behøver et billede for at huske, er dagen du forsvandt. Jeg kan huske hvert sekund, hvert minut, hver enkelte, lange time og alle følelserne fra den dag. Jeg kan huske, hvordan du havde det fint, bare et par dage tidligere. Hvordan du var flabet som altid – hvordan du var, præcist som jeg husker dig. Du var dig, selvom du var på sygehuset. Derfor tog jeg tilbage på efterskolen med forventningen om, at jeg skulle se dig igen den efterfølgende weekend.

Jeg kan huske, at jeg tænkte på dig, da jeg havde sidste skoledag på efterskolen. Hvordan jeg ønskede, at du havde været der til at se mig. Jeg kan huske, at jeg tænkte på dig, da jeg bestod alle mine eksamener, fik huen på og blev student – to gange. Tre ud af uendeligt mange situationer, hvor du var savnet mere end noget andet.

Skærmbillede 2017-07-10 kl. 20.38.00 1

Jeg ville ønske, at du var her, da jeg manglede dig. Jeg ville ønske, at du var her, da jeg rejste. At du var her, da jeg kom hjem, og jeg ville ønske, at du var her lige nu. Jeg savner dig.

Jeg kan huske vores camping ture med Niklas, dig og mormor. De uger gav mig så mange minder. Minder, jeg aldrig vil bytte væk og minder, jeg vil ønske, at vi stadigvæk havde. Jeg ville ønske, at vi kunne have flere minder. Aftenerne, hvor vi spillede kort, så film og bare havde det sjovt – det var de bedste aftener.

Jeg er så glad for, at du var der til min konfirmation, men jeg kan også huske, at mit hjerte var knust, da du ikke var der til Niklas’ – jeg ved, at han også ville have elsket dig der.

Jeg savner dig så meget, og jeg ved, at jeg er langt fra den eneste. Jeg ved, at mor savner dig, Niklas savner dig, far savner dig, mormor savner dig og så mange andre mennesker ligeså. Din personlighed passede med de fleste mennesker. Jeg kan endda huske, hvordan flere af mine skolekammerater også kaldte dig for deres morfar. Jeg var, og er så glad og stolt over, at du er min morfar.

19893646_10211137985499487_1205025143_o

Jeg kan huske dagen, hvor du forsvandt. Jeg kan huske, at jeg blev fortalt, at vi skulle på hospitalet. Jeg kan huske, at jeg ikke ville gå ind på dit værelse, fordi jeg inderst inde godt vidste, hvad der foregik. Jeg vidste, at du ikke var dig, men jeg skulle se dig.

Jeg kan huske, at jeg løb ud af værelset. Jeg kan huske sygeplejersken, der forsøgte at trøste mig. Jeg kan huske følelsen af, at jeg ikke ville være der og følelsen af, at jeg ikke kunne finde ud af, om dette var virkeligt eller ej.

Det måtte være et mareridt. Du havde det jo fint tidligere.

Jeg kan huske, at jeg ikke ville være på sygehuset. Jeg ved, at mange mennesker hader sygehuse, men siden den dag, har jeg følt mig dårligt tilpas, når jeg tænker på det sted – fordi, jeg kan huske alle følelserne fra den dag.

Jeg kan huske, hvordan jeg kollapsede og græd, da jeg kom tilbage på efterskolen. Hvordan intet kunne opmuntre mig. Hvordan det ramte mig over en lang periode – både mentalt og fysisk. Jeg kan huske, at jeg græd rigtig meget. Jeg kan huske, at jeg savnede dig og ønskede, at du havde været der til at smide mig af på skolen en gang imellem. Hvor skønt det ville have været.

Jeg kan huske, at jeg kiggede på din kiste i kirken. Hvordan de kørte dig væk i den sorte bil, og hvordan jeg vidste, at jeg fra det tidspunkt, aldrig ville se dig igen. Jeg kan huske dagen, hvor vi skulle sige farvel. Hele familien var samlet. Det var en lang dag. En af de længste i mit liv.

19829952_10211137984699467_1102497404_o

Jeg har grædt. Jeg har grædt meget, imens jeg skulle skrive dette. Du var så stor en del af mit liv. Du er stadigvæk en stor del af mit liv. Jeg kunne have skrevet så meget mere, men jeg ville bare fortælle dig, at der ikke går en dag, hvor jeg ikke tænker på dig. Jeg ville fortælle dig om mine tanker og følelser fra de sidste dage med dig – og alle dage siden.

Jeg savner dig. Jeg tænker på dig. Jeg ville ønske, at du var her. Vi ses en dag ❤

3f7b95d507cd5eb52c5d1e164db79307--happy-thoughts-random-thoughts

Junior.

Uncategorized

Advertisements

journeywithjuniorcom View All →

My name is Rasmus, I'm a Danish guy who wants to share every thought, dream and struggle about my life.

Via trips abroad as an expat to London, Lisbon and must recently Dublin I've gained some experiences that I would like to share.

I play the guitar, sing, love to travel, spent time with my friends and family and I'm a big Manchester United fan.

Leave a Reply

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: